om kuluren
Marokko ligger i Nordafrikas vestlige hjørne og er derfor det vestligste af de arabiske og islamiske lande. I nord afgrænser Marokko lócean atlantique hovedsted er rabat.
Som nævnt er Marokko afrikansk, og det er dét afrikanske land, som ligger tættest på et europæisk land. Marokko ligger nemlig kun 17 km væk fra Spanien. (Man sejler typisk ved grænsen og det tager omkring 20 min)
Ud far Marokkos position, spiller det en vigtig rolle, i forhold til udvekslingen (intermidiate) mellem Europa og de afrikanske lande. På grund af det geografiske position blev nord og syd Morrokko besatte af Spanien og Portugal og Frankrig besat resten i landet.
Som nævnt igen lidt tidligere er landet arabisk og den overvejende del af befolkningen er muslimsk. Religionen islam dækker 98,5%, katolikker 1%, 0,2 judas. Det procent af befolkning som ikke dyrker islam, har religionsfrihed. Dvs. at de kan også dyrker deres religion, ligeså meget som de andre mennesker, der tror på islam, de klæder sig på som de lyster, og de har b. la. også deres egne kirker, ved de islamiske moskeer.
en kirke i hovedsted
- moskeen
Den 6 november 1975 er der noget der hedder ” green mrch”. I Marokko var der kolonliner og derfor blev Nord Marokko under spansk magt, som senere blev besat af de marokkanske byer der ligger omkring Sahara. (Syd Marokko). Byerne er dog i dag befriet på grund af en aktion, der blev gennemført af de sydlige borgere i landet, ved at de organiserede frivillig ”march” fra nord til syd Marokko, som bestod af 350.000 medlemmer.
Og på selve datoen, hvor byerne blev befriet, holder institutionerne fest i dag ved at lave nogle aktiviteter som f.eks. marokkanske flag i forskellige former og man klæder sig på, ligesom folk der bor i Sahara. Børnene samles for at synge sange, som er skrevet i anledningen af højtiden. Derudover holder institutionerne lukket et par dage.
16 november er befrielsesfest: i 1965 fik Morrokko sin befrielses og bliver der lavet en grundlov og den først guvernement. Så kommer kongen til sit hjemland efter en eksil ”exile” til en ø i korsika for han ikke vil skrive under et dokument der giver Frankrig ret til at styre Morrokko .
Religiøs højtider i Morrokko – som er en muslimsk land- betyder meget, de har store virkninger på folk og institutioner. Der er så kaldt ”ramadan”, ”fest for slutning i ramadan” ,”stor fest” (hvor de slagter et lam), –de to højtider vil jeg fordybe mig lidt i -. Der er også ”arabers nyt år” (for de har selv deres måneder som varer mellem 30 og 29 dage. derfor rykker ramadanen hver år næsten 10 dag frem), der er ”nytårs aften ”.
Hverdagslivet i Morrokko: Jeg plejer at kigge ud af vinduet. Jeg oplever tændt lys fra alle lejligheders vinduer på trods af, at der stadig er mørkt og jeg kan mærke at der er liv på gaden. Nogle mænd tager i moskeen for at bede bøn. Nogle vender hjem igen for at sove videre og andre gøre sig klar til at gå på arbejde/skole omkring kl. 6 om morgenen.
På vej på arbejde, oplever man folk, som står og venter på deres busser og andre følger deres børn i skole. Børnene har deres små skoletasker på og en kurv med deres mad i . I Marokko er der to forskellige arbejdstider. I de offentlige skoler har de åben fra 8 til kl. 18. Hvor de så har fri kl. 12 og kommer tilbage kl. 14 til kl. 18. Privat skolerne har dog kun åbent fra 8-16:30.
I institutionen hvor jeg er, følger vi arbejdstiderne fra kl. 8 til kl. 16:30. Her følger vi også, at vi får frokost pause kl. 12. Og de børn som ønsker at få frokost hjemme, tager selvfølgelig hjem og kommer tilbage senere på eftermiddagen. Frokosten i Morrokko består af varme mad. Efter frokosten, er der tid til bøn. Man kan typisk hører moskeerne, så folk der er på arbejde, kan hører hvornår de skal lave bøn. Og de får selvfølgelig lov til at lave bøn på skift, i et stort rum, som netop er lavet til at bede i. Forretningerne lukker omkring kl. 14 til 17. Netop fordi der foregår bøn mellem disse to tidspunkter. Ifølge islam er det obligatorisk at en muslim beder 5 gange dagligt. Omkring kl. 16:30 er der fyraften for de private institutioner. På vej hjem kan man dufte maden fra de forskellige marokkaners smørbrød forretninger. Maden består af alt muligt lækket, som kager og brød. Brødet er bagt med smør og honning, som smørbrødforretninger plejer at sælge. Kl. 18 får offentlige skoler og resten af medarbejderne fyraften. På det tidspunkt har vi et måltid, som vi kalder for ”kaskrot”. Kaskrot består af Kaffe, te, let og hurtig mad, inden den virkelige sene aftensmad. Her plejer folk at gå tur i centret, stranden hvor der ligger cafeer ved kysten eller evt. shopping. Forretningerne har netop åbent til kl. 23, og om sommeren har de åbent 1-2 timer længere.
I Marokko er der middelklasse mennesker, som lever i rigdom og andre mennesker som ikke lever særlig vel. Der er nogle der tiggere i Marokko og der er også mange rige mennesker.
I Marokko er der nogle bydele/ kvarterer med utrolige flotte villaer og nogle steder er det utrolig skuffende at se på. I de lidt sørgelige bydele er det ikke særlig trygt at gå efter solnedgang.
I villa kvarterne er det lidt mere styr på tingene, men det er dog kun inden kl. 20. Jeg bor heldigvis i et roligt kvarter, men jeg er dog stadig forsigtig med at være ude sent om aftenen.
Det er som en kultur i Marokko, at man beskytter resten af sine naboer. Som f.eks. få hjælp af dem og tjeneste uden belønning osv. Det lægger også til religionen.
Alle ugens dage kører på samme måde undtagen fredagen. Denne dag er en speciel dag hos alle muslimer i verden. Fredag er muslimernes helligdag, hvor moskeen fyldes til bøn ledet af en imam. Omkring kl. 13 tager folk til moskeen for at lave den store fredags bøn. De fleste af dem påklæder sig traditionelt. Om fredagen hjælper man også fattige mennesker.
Medarbejderne får en pause til at lave bøn i. Frokosten er bestemt om fredag. ”Couscous” spiser man traditionelt altid om fredagen, efter middagsbønnen. Couscous er oprindeligt fremstil i Frankrig af findelt og dampet økologisk durumhvede. Retten tilbereder man med forskellige sunde grøntsager.
Som nævnt tidligere hjælper man de fattige ekstra om fredagen. Og dette gøres f.eks. ved at lave couscous til de fattige, som er samlet ved moskeen, for at få noget at spise.
Hverdagen i ramadan måneden i Morrokko
Jeg vil her prøve at beskrive hvordan en hverdag for de fastende muslimer i ramadan måneden er. Især at ramadan har stor betydning og virkning på både folk og institutioner.
Alle muslimer i Marokko vågner og spiser morgenmad før daggry og inden morgenbønnen. Arbejdstimerne sænkes alle arbejdssteder. Netop for at alle kan komme hjem og spise den første måltid på dagen ved solnedgang, i god tid.
I stedet for at starte dagen på arbejdet kl. 8:00 som normalt, ændres tiden til kl. 9:00 i ramadanen. Når det ikke er ramadan plejer butikkerne at være åbne og restauranter plejer også at være åbne, men når det er ramadan har de selvfølgelig lukket, da alle folk er fastende, men det er undtagen de turistiske byer.
Omkring kl. 15 forbereder folk den første måltid. Her forbereder man en bestemt suppe (tomat) og kager som man typisk kun plejer at lave i ramadanen og særlige religiøse højtider.
På dette tidspunkt har folk travlt med indkøb, familie besøg (hvis det er weekend, forberedelse af mad. Butikkerne lukker nemlig ligeså snart det er bøn ved omkring 13-14 tiden også er der som regel tomt på gaden.
Mange familier samles for at spise sammen. Efter den første måltid laver man bøn sammen i moskeerne eller hjemme. Andre folk går tur, og man kan mærke nattelivet i fuld drøn i ramadan måneden. Alle butikker og cafeer har åbent til før daggry.
Natten til den 27 dag i ramadanen, er hvor de første vers af muslimernes hellige Kuran er sendt til profeten Muhammed. Natten er særlig vigtig for enhver praktiserende muslim. Natten kaldes for ”skæbnenatten”. Ifølge Koranen sura (vers) 97 er skæbnenatten ” bedre end tusind måneder.”
Aftenen inden besøger man folk hinanden og institutionerne organiserer en dag hvor alle kollegaer kan spise sammen. (Billeder) Børnene får henna på hænderne og påklæder sig som ”prinsesser og prinser”. For børnene som ikke har nået pubertetsaldrene og mentale syge, ikke må faste. Rejsende (hvis de rejser over 80 km) og mentale syge, ikke må faste. Fritagelse vedrører også syge, menstruerende samt gravide og ammende kvinder (hvis det er de kan komme til skade) som må faste senere.
Hvad er Ramadan for muslimer/Marokkaner.
Ramdan er en måned for at faste Fasten er den fjerde af Islam fem søjler som er obligatoriske for en rettroende muslim. Hvis vi ser tilbage på både jøder og de kristne, er de også påbudt at faste før muslimer. Ramadanen for muslimer/ marokkanere er ikke kun den måned, hvor de faster, men det er også den måned hvor ærkeenglen Gabriel for første gang havde bragt profeten Muhammed (fred for ham) åbenbaring for ham. og hvor – som de tror på – paradis åbner deres porter. Dette er en chance for dem der ville slette deres synder.
Ramadanen er en måned hvor marokkanere holder sig fra føde, væske, seksualitet og rygning fra solopgang til solnedgang. Fasten for de fastende er ikke en udsultning eller en usund måned, som mange folk tror, men ramadanen, har et formål for både psykisk og fysisk dimensioner.
Den psykiske er: barmhjertige for muslimer er meget mere generøs og gæstfri under ramadanen. Det er en motivation til både de almisse og interesser i humanitær arbejde. For den der ikke har prøvet at sulte, kan ikke føle hvad de mennesker der lider af sult, egentlig føler når de sulter.
Tilgivelse: De fastende holder sig ikke kun fra mad, men alle legemer skal faste. Munden faster fra de usømmelig tale og sørge for ikke at diskutere med hinanden på et aggressivt plan. Der må ikke sladres om andre. Man skal også faste med hjertet og undgå misundelse og skænderier. Den bedste måde at undgå dette på, er ved ar tilgive de pårørende. Det beriger end hjerte, og forøger yderligere muligheden for selv at blive tilgivet af andre og Gud. Religionen mener, at Gud ikke vil acceptere en persons afholdenhed fra mad, hvis han ikke giver op med falsk tale og onde gerninger.
Når en muslim faster betyder det, at han kaster sig under Guds vilje, så han bliver overbevist af Guds belønning, tilgivelse og kærlighed, som giver energi til at placere sig højt over menneskers og materielles fristelse.
Solidaritet for alle muslimer fra hele verden uanset, race, materielle position, farv faster på samme tid, de er lige for Gud.
Den psykisk åndelige dimension for fasten, kender jeg til før at for svarer på fra marokkaner, men det som jeg mangler en del af, er hvordan fasten er sund. Jeg vil her nævne nogle eksempler, ud fra mange videnskabeligbeviser.: Videnskaben har fundet ud af og derudover også konstateret, at fasten i en måned én gang om året, er sundt. Og grunden til dette er, at det giver en tiltrængt hvilepause til indre organer, og renser systemet.
I år (2008) startede ramadanen d. 3. september 2008. Natten til den 27 dag kaldes for ”leyla al kadr”. Denne dag/nat er en meget hellig dag for en muslim. Institutionerne organisere en fest til børnene aftenen inden d. 27 dag i ramadanen. Familierne betaler for at børnene klæder sig ud som prinsesser og prinser
Ramadans fest:(den dag efter slutning af ramadan )familie besøger hinanden og de tager traditionel tøj på. Børnene får nye tøj. Den feste er en belønning for faster. Selvom de tror på at den rigtige belønning er paradis for de kaster sig under Guds/ Allahs vilje
I ramadan organiserede institutionen en religiøs feste for forældre, og personaler. For forældre har stor indflydelse på institutionen som jeg har navnet før( i bloggen om pædagogikken). I det pædagoger/lærer kan reflektere over mange ting men de ikke kan ændre så meget. For ordrerne kommer op fra ledelse. Selvom Marokkaner er araber og har selve deres nytår, fester de også sammen med mindretal af kristne. I det i den uge forbereder pædagoger sig til at lave aktiviteter i henholdende med nytårs aften.
”Aiid adha” eller ”den stor fest” .
Historien bag den højtid og hvordan lave folkene det. Profeten Abraham, må Allahs fred og velsignelser være med ham, som senere skulle blive stamfader til jøderne, de kristne og muslimerne. Abrahams to sønner (fra to koner ) er stamfædre til jøderne og de kristen(Isak), samt muslimer(Ismail).
Ismail var Abrahams første fød søn, så så Abraham i sin drøm eller vision, at han skulle ofre og gå på bjerget, drengen acceptere at være ofre og der fortalte faren at de skal begge to adlyde, hvis det er Guds bud. De gik sammen på bjerget, hvor Gud/ Allah i sidste øjeblik ombyttede drengen med et stort lam og lod dette ofre i stedet for drengen. så kundgjort begge fader og sønnen deres stor kærlighed til Gud. Dette ofre forsat under pilgrimsfærden ved ofring af et drengdyr.
I Morrokko – som i alle muslimske lande- skal hver familie i en bestemt dage på året ofre(slagte) et lam hvis man har råd til. Institutionen holdte fri en hele uge. Børnene symboliserede den feste i form af aktiviteter, gennem tegning af lammet, college… Det var ikke kun børnene der forbereder sig til den store feste, alle folk havde travlt med at forberede, både store og små. Nogle af dem stressede over ikke at have råd til helt lammet. selvom religionen siger (at ofrene ikke er obligatoriske ved mangel til rådighed). Til selve festen samles familierne (ligesom i jule aften). Nogle familier rejser hundrede km for at holde festen sammen Og her sker der typisk problemer i transport. Folk slagtede deres lam i deres eget hjem. Og hvis man bor i lejlighed slagter det på løftet . Det marokkanske løft er bestemt ikke det samme som det danske. Husene er også meget anderledes end danske, men man har et åbne løft. Slagtet lam skal divideret i 3 dele, en del til familien selv, den anden del til pårørende, tredje del skal ofres til de færdig som ikke kunne købe lammet.
Før min rejse til Marokko var jeg bange for at skulle være væk i seks måneder og være alenemor med to piger. Ifølge kulturen i Marokko har en enlig kvinde mindre frihed end en gift kvinde. Hun kan ikke bare færedes frit om aftenen udenfor uden en ledsager. Hun skal være sammen med familien eller de fleste tilfælde sammen med svigermor. Dette er i tilfælde af at ægtemanden er i udlandet eller er rejst til et andet sted.
Det jeg har bemærket er dog, at det har ændret sig, idet at nogle af de enlige kvinder er nød til at gå ud og arbejde. Jeg har ikke personligt følt, det som mange enlige mødre føler at det er svært. Jeg boede alene med mine to piger, og fik besøg af familien fordi de boede i en anden by end jeg gjorde. Det har gået godt med at bo alene med mine piger på trods af at jeg var nervøs for hvad der ville – ske sådan rent sikkerheds mæssigt-
for jeg forlod Marokko for lang tid siden og skulle nu pludselig til at leve i hovedstaden sammen med mine to piger der ikke kan en eneste sætning på arabisk.
Men det gik meget godt. Naboerne er utrolig hjælpsomme og gøre ting for mig når der er brug for det. Selvom folket kan have en tendens til at fokuserer på en enlig mor i forhold til kulturen så holder de sig ikke tilbage når hun har brug for deres hjælp. Netop fordi hun er enlig mor og mangler en mand der kan hjælpe og støtte hende og måske gøre de ting hun ikke er i stand til.
børnene limer ulden på den tegnede få
Raniasa's Weblog 
You must be logged in to post a comment.